Et menneskes hånd og en robothånd rækker ud mod hinanden

Foredraget

Dialog mellem AI-optimisten og AI-pessimisten

Iben og Morten henvender sig med dette foredrag til et bredt publikum og kommer således gerne i sognegårde, på højskoler, gymnasier, biblioteker – og hvor man ellers har brug for at få dette emne sat til debat.

Foredraget er tænkt som oplysning, idet mange mennesker faktisk ikke ved særlig meget om AI. Nogle går i fortrængningsmode, men selv hvor man prøver at holde sig opdateret, går udviklingen så stærkt, at det ganske enkelt er svært at følge med.

Så tilhørerne vil konkret blive klogere på, hvad AI er, og hvilke visioner der ligger bag, men vi er også interesserede i at opstille nogle scenarier for, hvor galt det kan gå, eller hvor velsignet det kan blive.

Dette behandler vi i en dialog mellem AI-optimisten og AI-pessimisten, der vil komme omkring en række emner, så som:

  • Dommedag eller ej?
  • Hvem får magten?
  • Den totale overvågning
  • Kommer robotterne?
  • Hvad sker der med skriftsproget og kunsten?
  • Hvad sker der med demokratiet?
  • Kan AI udvikle bevidsthed?
  • Er AI den nye, alvidende Gud?
  • Hvad er det unikt menneskelige?

Til sidst samler vi op med fælles debat.

”Et blændende, underholdende dialogforedrag om den etablerede Folkekirkes vilkår i en moderne verden.”

— Inge Maibom, sognepræst i Ballerup, om foredraget ”Præsten og kætteren”
»Udviklingen af fuldt udviklet kunstig intelligens kan betyde menneskehedens endeligt.«
— Stephen Hawking, 2014
»I fremtiden kan alles liv blive bedre, end noget menneskes liv er i dag.«
— Sam Altman, stifter af OpenAI og ChatGPT, 2024