Et menneskes hånd og en robothånd rækker ud mod hinanden

Foredragsholderne

Iben Krogsdal og Morten Skovsted

Iben Krogsdal
Iben Krogsdal
Morten Skovsted
Morten Skovsted

”En uforglemmelig aften, hvor vi som tilhørere fik rusket op i fastgroede meninger af det elegant og drilsk diskuterende ægtepar.”

— Jakob Fløe Nielsen, provst

Iben og Morten er erfarne foredragsholdere, som i mange år har holdt foredrag sammen om kristendom og livets udfordringer. Også hver for sig har de holdt mange foredrag.

Iben Krogsdal

Iben Krogsdal er forfatter og salmedigter samt ph.d. Hun har i årevis været optaget af kunstig intelligens og har medvirket i adskillige debatter og radioudsendelser, ligesom hun har skrevet klummer om emnet i Kristeligt Dagblad.

Iben er foredragets skeptiker, og hun frygter det værste.

Morten Skovsted

Morten Skovsted er sognepræst og historiker og har især holdt historiske foredrag og foredrag om salmer, men har også i årtier arbejdet med IT og internet, bl.a. som idémand bag Salmer.dk. Morten har i internettets ungdom holdt foredrag om teknologi og gennem årene været både begejstret og kritisk over for teknologi, skærme og sociale medier, men i dette foredrag vil han tage ja-hatten på og forsvare teknologien ved at pege på alle dens fascinerende muligheder.

Både Iben og Morten (som er gift med hinanden) er blandt medstifterne af det AI-kritiske netværk KAIROS: www.kairos-net.dk.

»Jeg tror, at hvis denne teknologi går galt, kan det gå rigtig galt.«
— Sam Altman, stifter af OpenAI og ChatGPT, 2026
»Hvis en digital superintelligens nogensinde ville overtage kontrollen, er det usandsynligt, at vi kunne stoppe den.«
— Geoffrey Hinton, AI-pioner og nobelprismodtager, 2023